torsdag den 19. august 2010

Es herbstet in Berlin




































Billederne er taget med min mobiltelefon på hhv Brümmerstraße og krydset Brümerstraße-Landoltweg lige ved U Theilplatz i Dahlem Dorf, hvor Freie Univeristät befinder sig.

lørdag den 14. august 2010

Berlin - the movie...

...eller måske ikke THE movie, men her er i hvert fald nogle stemnings-optagelser, især fra kvarteret omkring Tempelherrenstraße.
Billedkvaliteten er skaleret ned; den er altså ikke fantastisk, og kamerakvinden har ikke den mest rolige hånd i verden, når hun cykler og filmer samtidig.  Men det er vist altsammen ligemeget og helt i byens ånd, som Klaus Wowereit ville sige "Berlin ist arm, aber sexy!"

torsdag den 12. august 2010

Jetzt: die Hausarbeit schreiben

Berlin har skruet ned for varmen og jeg har skruet op for arbejdsaktiviteten

tirsdag den 3. august 2010

Bis ins kleinste Detail...
























1.

2.
















 3.
4.























5.













6.
















1. Find korkpropmanden!


2. Abrikosentorte på caféen med det vittige navn "Mädchen ohne Abitur" (Piger uden studentereksamen)


3. Mindeplade for den første fungerende computer Zuse Z3, der stod færdigbygget i 1941. Computeren blev udviklet og videreudviklet af Konrad Zuse i 1936-44 i Methfesselstr. 7 og 10. Husene blev ødelagt under krigen og aldrig genopbygget. Mindepladen hænger på en ruinøs ydermur.


4. Tancici Dum (Det Dansende Hus) i Prag


5. En eller anden tropisk fisk og en næsten usynlig bjergged i Berliner Zoo


6."Auch Helden haben schlechte Tage" (Selv helte har dårlige dage) står der ironisk og lidt ildevarslende på muren af det jødiske museum lige ved siden af den kuldsejlede Supermand-statue. Den er en del af udstillingen "Helden, Freaks und Superrabbis".

tirsdag den 13. juli 2010

Varme, Sved, Musik og Uni

Siden sidst har jeg været til Prince-koncert sammen med Lea. Først stod vi her:








 Så var der lige pludselig massiv vandring/småløb frem mod scenen. Jeg ved ikke, om det var helt 'autoriseret', for vi blev stoppet, da vi forsøgte at komme helt ned foran.
Men vi endte med at stå her:



Det fremgår ikke så tydeligt, men det var to blokke længere fremme, hvor billetterne var knap 60 Euro dyrere og Prince ca 2 cm højere.
Af og til var der lidt for meget halleluja-jam og syng-med over det, men det var stadig en F E D koncert!















* * *

Jeg har haft Sarah på besøg























Vi spiste på terrassen


















Vi var på Neues Museum og så hele den ægyptiske samling, der fordeler sig på lidt mere end 2 etager i dejlige, klimatiserede rum. Vi så selvfølgelig også smukke Nofretete. Desværre må man ikke fotografere hende, men der var nu også andre spændende effekter i samlingen.
Børnesandalerne her er fra 350 e.kr. - så sandal-moden har da vist ikke ændret sig særlig meget, se især de bageste af farvet kalveskind...















Vi var til Leas fødselsdag:



















...og fik kølet lidt af i Strandbad Wannsee (efter at have ventet en halv time i bagende sol og efter at have betalt entre; så savner man de danske strande)


















Men det var det værd:


















Det er officielt sidste undervisningsuge i denne uge, jeg har dog også undervisning næste onsdag.
Gangene er allerede ved at være tomme:















Peter-Szondi-Institut für Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft:
 

Peter Szondi (1929-1971) var en ungarsk filolog og litterat, der under 2. Verdenskrig måtte tilbringe sine unge teenageår koncentrationslejeren Bergen-Belsen. I 1965 blev han ledende professor ved Institut for Litteraturhistorie på Freie Universität, her virkede han til 1971, hvor han begik selvmord.

Vittige feminister har skrevet "Petra Szondi" med graffiti på tavlen til højre for indgangsdøren. Jeg synes nu nok at en mand som Peter Szondis fortjener at få opkaldt instituttet efter sig. 

Sidste fællesspisning in der Mensa med tyskholdet, snart er vi spredt over hele Europa - et par enkelte skal helt hjem til Rusland og Japan:



















Græsset er ved at være godt svedet af i 35-38 grader; sådan har vejret været i snart to uger. Godt at her er så mange træer, så bliver der også kastet lidt skygge over Europas grønneste storby. Her udsigten fra Viktoriapark, fra selve Kreuzberg ud over kvarteret Kreuzberg:

søndag den 4. juli 2010

Hitzewelle und Fußballfieber

Igen er det lidt længe siden, jeg har skrevet et blogindlæg. Men det er fordi jeg har haft travlt med at finde rundt på (og ud af) Uni























jeg har lavet mad...


...som er blevet spist på terrassen med gode venner
















...været i genbrugsbutikker og prøvet fjollede kjoler


















 (og leget ABBA, ahrem)

Jeg har været på Spreerundfart. Selvom man har boet i Berlin i 4 måneder og været her 5 gange før, ER der altså stadig meget, man ikke har gjort eller set.















Jeg har haft besøg
















Hørt jazz til Fete de la Musique
















haft besøg af Nebse

















drukket kaffe















set fodbold















holdt øjnene åbne...




















...og fødderne kolde!

mandag den 7. juni 2010

Die Deutschen und das Essen

I ét af de mest velasorterede supermarkeder i Berlin, Kaiser's, faldt vi lørdag aften* over en række tyske specialiteter. De er så tyske (og utrolige!) at de skal dokumenteres her:














"Party-Pack mit Gurken-Knack". Syltede agurker - tre forskellige smagsvarianter: dild, sennep og 'krydrede' - som lige kan stilles på bordet som en fest-snack (!)



















Vi blev nu mest glade, fordi de havde så sjovt et slogan. Alligevel tror vi ikke, at Party-Gurken bliver det store hit i Danmark.















Der er også sylte på glas - det står ikke på køl - var det noget?



















Tysklands svar på K-salat, Homann Delikatess-salat, her Wurst-Käse-salat (Oste-Pølse-salat?!) Lidt ligesom italiensk-salat, bare på tysk.



















Hvide, bayeriske pølser på dåse.



















Bi-Fi - den tyske snack-pølse nummer 1 - har selvfølgelig også lavet en VM-pølse.** Hver eneste lille pølse er formet som en fodbold og pakket pænt ind VM-papir med det tyske flag på. De står i supermarkedets særlige VM-afdeling, hvor der kun findes øl/sodavand/snacks som er produceret SPECIELT med henblik på de forestående VM-kampe, som enhver god tysker skal se!



















Til sidst: Studentenfutter - det står ved siden af das Hundenfutter (Hundemaden)***


* Supermarkedet har åbent mandag-lørdag 8.00-24.00, ja - den er god nok!


** Bi-FI har også lavet en snack-pølse med koffein (så behøver man ikke drikke kaffe!) og én med Guarana, som også virker opkvikkende.


*** Okay, nej, dét passer ikke. Men Studentenfutter findes skam. Det gør Wurst-Käse-Salat og alle de andre madvarer (desværre) også.